tirsdag den 8. april 2008

Regnvejr

Det regner i Tokyo, og det har det gjort siden i går, og kirsebærtræerne er afblomstret. Det regner også lidt i mit sind.

I lørdags sagde vi farvel til Nanou, som vendte hjem til Frankrig efter at have boet i Japan i ca. 1,5 år. Hun var den første jeg mødte i huset i Tabata, og vi har hængt ud i køkkenet mangen en aften hvor vi har diskuteret om løst og fast, drukket øl og røget smøger, grint og hørt musik.

Jeg havde glemt hvor hurtigt man kan knytte sig til andre mennesker, og især når man er ude at rejse. Man ved godt at de skal rejse igen på et tidspunkt, men man glemmer at det betyder at de så ikke vil være der mere. Det er så mærkeligt, at hun ikke bor i værelset ved siden af mig mere. Jeg savner hende!

Der er allerede flyttet en ny ind på Nanous værelse. En tysk mand, mindst 45 år gammel vil jeg tro, som taler engelsk med en tyk, tysk accent, og er databaseprogrammør (og han ligner også sådan en). Jeg fik først hilst på ham i går aftes og han virker ærlig talt som noget af en tørvetriller. MEGET tysk. Heldigvis er Nir der stadig, og Gregory, som flyttede ind i forrige uge, er også en okay cool fyr.

Jeg er begyndt at tage japanskundervisning. Fandt en lille sprogskole der ligger ca. mellem kontoret og Tabata, hvor jeg har to timers japansk hver mandag aften. Nu hvor jeg har udsat min hjemrejse med en måned, synes jeg at det kunne være fedt at blive bare lidt bedre til sproget.

4 kommentarer:

MacT sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
MacT sagde ...

Omend du ikke er fan, så lyt til C. V. Jørgensen: "Det regner i mit hjerte" fra "Skygger og Magi" CD2. Jeg tror den fanger følelsen

Mette Neel Jellum sagde ...

Hmm... har lige prøvet at høre den. Teksten er okay, men jeg KAN altså bare ikke abstrahere fra kunstneren. Synes stadig han er ganske uudholdelig at høre på.

Jens sagde ...

Jeg var også ung og uvidende engang og syntes, at CVJ var noget møg. Men i dag hvor jeg er blevet ældre og har set mere i livet, så er CVJ godt i mine ører.
Du skal nok nå til det højere stadie, hvor Torsten og jeg er, en dag. Hvis du er heldig.
:-)