Nu er der rent faktisk under en uge til jeg skal hjem igen. Det er eddermaneme mærkeligt at tænke på. Der er jo rigtig mange mennesker, som jeg glæder mig til at se igen. Men jeg glæder mig altså også til at cykle igen. Det er altså en undervurderet hverdagsglæde, som vi virkelig nyder godt af i København. Op på cyklen - og så bare afsted. Swusj! Frisk luft (bortset fra i myldretiden), motion, og hurtigt fra A til B.
Herovre cykler de altså også, skal lige siges. Men der er ikke rigtig noget der hedder cykelstier, så her cykler man da bare på fortovet. Og jeg hader det! Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har været ved at blive kørt ned af en japaner på cykel, fordi de bare cykler for fulde drøn ud og ind mellem folk på fortovet.
Og så cykler de med deres paraplyer oppe. Så snart der er udsigt til bare den mindste dråbe regn, så finder de deres paraplyer frem, for det er jo åbenbart dødsensfarligt at få regn på sig? Og det gælder selvfølgelig også når man cykler. Og jeg har en eller anden fobi for paraplyer, jeg får altid noia over at der er en eller anden regnforskrækket person der kommer til at stikke mine øjne ud med deres paraply.
Helt sikkert 1-0 til København med dens cykelstier, og folk der har fundet ud af at regntøjet ER opfundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar