Når man farer vild i Japan

Den anden aften da jeg var på vej hjem, tænkte jeg at ville stå af en station før mit endelige bestemmelsessted, og gå det sidste stykke, for lissom at prøve noget nyt, ik? Se nogle nye områder, få en på opleveren. Ja, jeg er vild. 

Nu er det så at jeg bilder mig ind at jeg har en fortrinlig stedsans, og jeg tænkte at hvis jeg bare gik nogenlunde langs med togbanen, så kunne det da ikke gå galt. Men man bliver jo hurtigt vovet, og det var en dejlig lun aften, så jeg fik forvildet mig ind i noget beboelsesområde, hvor der for øvrigt var nogle ret lækre huse. Og så havde jeg lige overset at på den rute af togbanen jeg gik af, bliver vejen afskåret af noget temmeligt stort jernbaneværk, der kommer nordfra (bl.a. den bane som shinkansen-togene nordfra kommer ind til Tokyo af - Tabata, hvor jeg bor, er det nordlige tog-knudepunkt for regionaltogbanerne). Så lige pludselig var jeg i en blindgyde, hvor jeg hele tiden kom til et hegn, hvor der var togbaneværk på den anden side. 

Men så er det jo godt, at der er områdekort mange steder her i byen. Problemet er så bare at japanerne har en lidt anden idé om hvordan et kort skal vende, end jeg har. Kan vi ikke godt blive enige om, at når man sætter et områdekort op, så skal 'op' på kortet være det samme som nord? Åbenbart ikke, for japanerne synes at det er smartere, at kortet vender samme vej, som man står. Ja, det er lidt svært at forklare, men ligesom når man står med et kort og skal finde ud af hvor man er, så vender man kortet, så vejene vender i samme retning som der hvor man er. Sådan gør de altså også på de kort der hænger rundt omkring. Og det kan være temmeligt forvirrende for sådan en som mig, der mener at det er en alment vedtaget konvention, at nord altid skal vende opad på et kort. 

Den lille gåtur, som jeg havde beregnet til 20 minutter, kom således til at tage 1,5 time. Men så fik jeg da SET noget. Bl.a. en masse togskinner, lokomotiver, og tomme huse, i et område hvor jeg var lige ved at blive lidt nervøs (jeg læser for mange japanske krimier). Og selvfølgelig fandt jeg hjem, jeg har jo en fortrinlig stedsans, ikke?