Specialeskrivning - frustrerende/interessant

I dag er der tre uger til jeg skal aflevere, og jeg arbejder på højtryk med skrivningen.

Jeg kører sådan en Dr. Jekyll/Mr. Hyde-stil. Det ene øjeblik synes jeg at mit emne er utroligt interessant, mine data giver mening, og jeg har styr på den røde tråd og sammenhængen mellem empiri og teoriargument. Det næste øjeblik er jeg ved at rive håret ud af hovedet på mig selv, alternativt kravle over og bide en af mine japanske kollegaer i benet, over de skide lorte-data som overhovedet ikke er til at få styr på, teorien som ingen mening giver, og det manglende overblik. De to sindsstemninger kan sagtens veksle mange gange i løbet en arbejdsdag - jeg tror jeg har observeret intervaller på helt ned til 30 sekunder.

Men altså - sådan skal det vel være på dette tidspunkt? Jeg håber da at det klarer op hen mod deadline, og der falder en akademisk velsignet ro over det hele. Man har vel lov at håbe, blev der sagt.

Heldigvis går det meget godt med at lægge det nogenlunde fra mig, når jeg kommer hjem om aftenen, så jeg kan slappe lidt af og lade op til næste dag. Der er det jo heldigt at jeg arbejder for en virksomhed som producerer nervemedicin.

(Nej, sgu da!).