Mandag til fredag arbejder jeg fra 9-10 tiden til 19-20 tiden om aftenen - i dag var jeg hjemme fra arbejde kl 21.30. Jeg har så også ca. 40 minutters transport hver vej - det er jo ikke så slemt endda for Tokyo. Slet ikke, når man kan bruge tiden til at slå hjernen fra, og iPod'en til, og glo ud af togets vindue på vilde Tokyo. Hvis man da ellers kan se vinduet for de mange japanere der sover stående, med deres operationsmasker på (hvis de er sløje - det er et spørgsmål om høflighed, så man ikke smitter sine omgivelser).
Til gengæld er jeg også rigtig glad for det jeg laver, når jeg er på det der arbejde. Jeg er i gang med at lave en masse undersøgelser af hvordan den portal, jeg arbejder med, er blevet lanceret i andre lande. I fredags lavede jeg et interview med en fra den australske afdeling, og i dag med en fra den koreanske afdeling. Det var ret interessant, fordi de havde to vidt forskellige oplevelser af arbejdet med portalen. Godt for specialet! Jeg har endnu ikke det store forkromede overblik over stoffet, men det kommer, det kommer. Om Gud vil, og røven holder.
Lige så interessant det er at lave interviews, lige så røvsygt (hov, hov, unge dame - nu ikke så meget røv i dit sprog) er det at transskribere dem bagefter. Det har jeg så brugt det meste af resten af dagen på i dag, og min hjerne føles som om den består af omtrent 98% kogt spaghetti. Så efter arbejde var det bare toget hjem, noget at spise, sludre lidt med de andre i huset, og nu: Sovetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar