søndag den 10. februar 2008

Vaskedag

I dag har jeg slappet af, og ordnet vasketøj. Vores vaskemaskine og tørretumbler står udenfor, og en vask koster 200 yen (knap 10 kr.). Der er kun et program - man smider bare tøjet ned i, tilsætter vaskemiddel og starter den. Ikke noget med kogevask eller finvask her - lidt klamt, når man er vant til at sengetøjet skal have mindst 60 grader. Man skal nok bare lade være med at tænke over det. 

Sådan er der flere ting i husholdningen, der er lidt anderledes end i Danmark. Huset jeg bor i, er ikke særlig godt isoleret, og det er opvarmet af aircondition. Hvilket betyder at man sætter airconen til den temperatur man gerne vil have. Så varmer den værelset op til den ønskede temperatur, og så slukker den. Det bliver lynhurtigt koldt igen, og så starter maskineriet igen. Ikke ligefrem særlig miljøvenligt. 

Hvilket egentlig er lidt mærkeligt, for de går ret meget op i miljøvenlighed på andre punkter. Affaldssortering, fx - i køkkenet har vi fire forskellige affaldsspande: En til "Burnable", en til "Non-burnable", en til dåser og en til glas. Pap og andre større ting skal udenfor. Plasticflasker skal man samle sammen, og gå ned til den nærmeste combini (7-11, el. lign. butik), hvor der står en special affaldsspand til dem. Affaldet bliver så hentet fire gange om ugen - en dag hvor "Burnable" bliver hentet, en anden dag hvor dåser bliver hentet, og så fremdeles. Det er meget vigtigt at man stiller det relevante affald udenfor - i præcis den pose det skal være i - på præcis det tidspunkt hvor det bliver afhentet. På et skilt i køkkenet står der således: 

"Please be aware that you manner of disposing of household garbage is one of the most imporant issues in the neighbourhood". 

Så det gælder bare om at gøre det rigtigt, så man ikke skuffer sit neighbourhood. 

Ingen kommentarer: