Kort-mysteriet løst

Nu har jeg fundet ud af hvorfor jeg har så svært ved at forholde mig til den måde de hænger områdekortene op på herovre (jf. mit indlæg om at fare vild, og have svært ved at læse de kort der hænger rundt omkring, fordi de ikke, som i Danmark, som udgangspunkt har nord opad).

Ifølge den amerikanske kulturpsykolog Richard E. Nisbett tænker vesterlændinge og østerlændinge simpelthen ikke på samme måde. Mens vesterlændinge tænker i objekter, kategorier og logik, tænker østerlændinge i verber, sammenhænge og harmoni. Dette bunder i mange ting, men vi skal tilbage til nogle århundreder B.C. og hhv. græsk filosofi overfor kinesisk Confucianisme og taoisme, og de to landes forskellige geografi og deraf følgende levevilkår (handel og fiskeri overfor små-agerbrug).

I det gamle Grækenland var viden interessant for videns' skyld og debat var en kunstart og noget man stræbte efter, og fordi man var købmænd og fiskere, to erhverv hvis succes i høj grad afhænger af den enkeltes evner, kunne man sætte den enkeltes interesser højere end det store fællesskab. I det gamle Kina var man afhængige af hinanden for at kunne dyrke jorden optimalt, viden var kun interessant i det omfang man kunne omsætte det til noget praktisk, og Confucianismen lærte folk at varetage de fem centrale magt-forhold (mellem kejser og undersåt, forælder og barn, mand og hustru, ældre bror og yngre bror, og mellem venner) for at sikre harmoni i familien og samfundet.

Derfor er asiater bedre til at se sammenhænge, og anser forandring som en naturlig del af harmoni (Taoismens yin/yang), mens europæere ser kategorier og lineær udvikling. Og derfor er det altså helt naturligt for en japaner at et områdekort vender samme vej som omgivelserne, og ikke nødvendigvis én bestemt vej, fordi det nu tilfældigvis er en vedtaget konvention at nord altid vender opad på et kort, uanset om det så passer ind med vejene der hvor kortet skal hænge.

(Til gengæld forklarer det ikke hvorfor damen i Biotherm-standen gav mig en vareprøve med på afblegnings-creme, når jeg lige havde købt en selvbruner. Og dog. Nisbett forklarer også, at hvor europæere er dårlige til at forstå modsætningsforhold og paradokser og normalt vil regne sådanne for at være ulogiske og derfor ikke-gældende, er asiatere mere åbne for at 'noget' godt kan have modsatrettede attributter. Det kunne jo fx være at selvbruneren var en gave, eller at jeg gerne ville være hvid i ansigtet og brun på benene?).