fredag den 8. februar 2008

Step into my office

Dette er min kontorbygning, hvor jeg hver dag tilbringer en god del timer. Vi bor på 7. etage, dvs. i Danmark ville det være 6. etage, da der ikke er noget der hedder "stuen" her. Metrostationen ligger 50 meter nede af gaden, og der ligger en del restauranter og caféer i nærheden, hvor man kan få god frokost til en billig penge.


Her er mit skrivebord, der sidder jeg det meste af arbejdsdagen. Jeg har japansk windows, dvs. alle menuer og knapper er på japansk, men det vænner man sig hurtigt til. Mikael sidder inde på kontoret som ses til venstre i billedet (men han var syg den dag jeg tog billedet, så derfor er der mørkt derinde).


Under skrivebordet har jeg mit katastrofe-kit, som jeg fik udleveret den første dag. En hjelm, og en rygsæk med en lommelygte, et tæppe, vand, og noget mad i. Til brug i tilfælde af jordskælv, eller andre katastrofer. (Løbeskoene er mine egne og er ikke beregnet til katastrofebrug - men det ville selvfølgelig nok være smart at skifte til dem fra de højhælede, hvis uheldet skulle være ude).

3 kommentarer:

Jens sagde ...

Hej Mette,

Sejt med et katastrofe kit!

Jeg vil dog tilføje, at jeg på mit kontor i kbh. har noget lignende - jeg har en skuffe med følgende indhold:
1 fl. rødvin
3 pk. smøger
Mønter til colaautomaten
Et badge påtrykt "Dagens Mand"
Tandbørste
IKEA-umbracconøgle
En mærkelig ledning i lyseblå.

Jeg er forberedt på ALT!

Hygsen
Jens

Anonym sagde ...

Hvad indeholder et katastrofekit egentligt?

Anonym sagde ...

Godt så, du havde jo lige som skrevet hvad det indeholdte......godt det er fredag....suk:o)